Helsemassage er en omsorgsfuld kropsbehandling, som forholder sig til kroppen i sin helhed. Behandlingen giver en dyb afspænding og fornyet energi.
Der tilbydes tre typer helsebehandlinger, som du kan vælge efter behov:
- Helsemassage med fokus på afspænding er præget af lange rolige strøg. Du får tid til at slippe stress, synke ind i dig og falde til ro såvel kropsligt som psykisk.
- Triggerpunktbehandling er den mest effektive metode til naturlig behandling af vanskelige muskelsmerter, stivhed og spændinger i kroppen, herunder spændingshovedpine. Der arbejdes især i bindevævet, med udvalgte spændingspunkter og med stræk.
- En afgrænset helsemassage retter sig mod et bestemt kropsområde, der i særlig grad trænger til øget bevægelighed. Behandlingen veksler mellem lange rolige strøg, arbejde i bindevævet, triggerpunktbehandling og stræk.
Du kan altid supplere enhver af behandlingerne med ½ time samtale forud for behandlingen. Dette er med til at øger bevidstheden i arbejdet såvel kropsligt som psykisk.
Helsemassage styrker kroppens egne naturlige processer i at fungere mere optimalt. Behandlingen virker afspændende og balancerende på kroppen i sin helhed – og behandlingen går dybt, men er samtidig behagelig uden at være overfladisk.